Yantras

Yantras

Et Yantra er et ”kraft” diagram, der transformerer en almindelig oplevelse til en spirituel oplevelse. Yantraen skaber et kraftfelt hvorigennem de hellige energier påkaldes. Yantraen konstrueres fra basisformerne: trekant, cirkel og firkant. Der sker en ”fletning” af trekanter nemlig de 4 opadpegende (maskuline) og de 5 nedadpegende (feminine). Firkanten er fundamentet: De fire retninger, de fire verdenshjørner, de fire kosmiske døre for at gå ind i det kosmiske felt.

Chocolade Yantra lavet af Christina Weisgard

Det primale punkt for kosmos hviler i centrum (kaldes Bindu). Her ligger potentialet for de uendelige muligheder.

Ordet Yantra på Sanskrit stammer fra roden ”yam”, der betyder at holde eller understøtte den energi der ligger i et bestemt element, objekt eller begreb.

Violet Yantra af Christina Weisgard

 

For nogle år siden var jeg i Delhi og besøgte en familie hvor faderen er en berømt arkitekt og tempel bygger. Der kom en del meget interessante personer for at konsultere ham og jeg nød timerne i deres store stue hvor alt foregik: forretning, spisning, hvile, læsning, sang og snak.

Da jeg skulle hjem fik jeg en gave af faderen nemlig en bog om Yantras. Jeg var utrolig taknemmelig for gaven, men det var først i 2014 at jeg begyndt at arbejde med Yantras og bogen var en stor inspirationskilde – ligeså med bogen “Yantra, The Tantric Symbol of Cosmic Unity” skrevet af Madhu Khanna. Efter serien med Flower of Life havde jeg netop brug for inspiration til noget nyt og Yantras var det perfekte.

Link til lidt mere læsning, hvis man har lyst til det: http://www.tantra-kundalini.com/sri-yantra.htm
Hvordan den er opbygget kan ses her>>

Comments are closed.